Skytten

Skytten

Horoskop for uge 01

- En god latter forlænger livet, ha!

Som skytte kan du ikke lide at blive ramt af lynet. Du bør derfor blive inden døre hele denne uge, medmindre himlen er fuldstændig skyfri. Og selv da bør du ikke bevæge dig for langt ud i det fri, den vejrmæssige situation kan hurtigt ændre sig!

Tjek e-mailene i din indbakke ekstra omhyggeligt i denne uge. Hvis du får en e-mail fra en nigeriansk prins, bankmand eller enke, så svar endelig tilbage på mailen. Mens den slags e-mails normalt er svindel og humbug, så vil den, du modtager, være ægte. Selvom du muligvis skal sende penge for at få frigivet de lovede kontanter, så er det en lønsom investering!

Ugen slutter dramatisk for dig, men planeternes stilling er lidt tvetydig. Mars er på vej ind i skyttens 7. hus, og samtidig står Merkur højt i Vandmanden, og det sender blandede signaler. Enten bliver du offer for en gal øksemorder, eller også vinder du 20 kroner i Lotto.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.