Tvillingerne

Tvillingerne

Horoskop for uge 01

- Af fulde folk og Ugens Horoskop skal man høre sandheden

Som de fleste andre tvillinger kan du godt lide musik, pas dog på, at du ikke bliver for opslugt af musikken i den kommende uge, så du ikke hører dørklokken. En gammel ven, som du ikke har set i en række år, vil opsøge dig for at betale en gammel gæld, og åbner du ikke døren, hører du aldrig fra vennen igen.

Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.

Du har tilsyneladende piratkopier på din computer, og med Neptuns placering i skorpionen er der forøget risiko for, at Microsoft og andre kommer efter dig. Slet straks programmerne for at undgå store bøder. Du kan dog opveje risikoen for opdagelse ved at gøre en god gerning, så alternativt kan du indsætte 5 kroner på konto 3306 4083573252.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.