Fiskene

Fiskene

Horoskop for uge 06

- Der er aldrig noget så galt, at det ikke er godt for andre

Som fisk kan du godt lide at hygge dig. Det bliver der desværre ikke meget af i denne uge. Du får alt for travlt til at hygge dig, men måske i næste uge - der er i hvert fald tegn på, at du vil få mere fritid i næste uge. Hvis du ikke har bestilt ferie, så husk at betale medlemsbidraget til fagforeningen, du kan få brug for deres hjælp.

Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.

Ugens afslutning bliver absolut ikke sjov for dig. Vi kan desværre ikke komme med nærmere detaljer her, da vi ikke ønsker at give sarte sjæle mareridt. Men det vil være en god ide, hvis du tjekker dine forsikringer og ikke mindst, hvad de helt nøjagtigt dækker, så du ikke risikerer at opleve noget ubehageligt og så opdage, at forsikringsselskabet henviser til det med småt i din forsikringsaftale. Sørg for at få styr på forsikringerne inden onsdag i næste uge!

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.