Vædderen

Vædderen

Horoskop for uge 12

- En god latter forlænger livet, ha!

Som de fleste andre væddere kan du godt lide musik, pas dog på, at du ikke bliver for opslugt af musikken i den kommende uge, så du ikke hører dørklokken. En gammel ven, som du ikke har set i en række år, vil opsøge dig for at betale en gammel gæld, og åbner du ikke døren, hører du aldrig fra vennen igen.

Du glemmer en vigtig mærkedag, hvilket risikerer at gøre dig meget upopulær i flere uger. En stor undskyldning og en tilsvarende stor gave kan formilde stemningen - men det skal gøres inden weekenden, hvor både Merkur og Venus er retrograde i Tvillingerne, hvilket gør det næsten umuligt for andre at tilgive dig.

Jobmæssig er det en skidt uge for dig. Chefen opdager, at du ofte bare går og fiser den af i arbejdstiden, så du kan roligt glemme alt om den ellers lovede lønforhøjelse.

Du slipper ikke for chefens fulde opmærksomhed i lang tid fremover, så du vil rent faktisk blive nødt til at lave noget i arbejdstiden. Måske det vil være en god ide at begynde at lede efter et nyt job - næste uge vil være et gunstigt tidspunkt for jobskifte, eftersom Venus der befinder sig i krebsens 9. hus.

Prøv at finde et job i en stor virksomhed, så er der større chance for, at du kan drive den af, uden at det bliver opdaget.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.