Vægten

Vægten

Horoskop for uge 16

- Livet er farligt, man kan dø af det

Som vægt kan du godt lide at hygge dig. Det bliver der desværre ikke meget af i denne uge. Du får alt for travlt til at hygge dig, men måske i næste uge - der er i hvert fald tegn på, at du vil få mere fritid i næste uge. Hvis du ikke har bestilt ferie, så husk at betale medlemsbidraget til fagforeningen, du kan få brug for deres hjælp.

Du vil i løbet af et par dage mærke de første tegn på en kommende influenza. Sørg for at få købt ind, så du kan klare dig inden døre i en lille uges tid. Husk at købe kamille-te og suppe samt masser af papirlommetørklæder, toiletpapir eller andet brugbart til en løbende næse.

Jobmæssig er det en skidt uge for dig. Chefen opdager, at du ofte bare går og fiser den af i arbejdstiden, så du kan roligt glemme alt om den ellers lovede lønforhøjelse.

Du slipper ikke for chefens fulde opmærksomhed i lang tid fremover, så du vil rent faktisk blive nødt til at lave noget i arbejdstiden. Måske det vil være en god ide at begynde at lede efter et nyt job - næste uge vil være et gunstigt tidspunkt for jobskifte, eftersom Venus der befinder sig i krebsens 9. hus.

Prøv at finde et job i en stor virksomhed, så er der større chance for, at du kan drive den af, uden at det bliver opdaget.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.