Vædderen

Vædderen

Horoskop for uge 24

- Tredje gang er heller ikke lykkens gang

Merkurs indtræden i jomfruen er et tvetydigt tegn for væddere i denne uge. Det kan enten tyde på, at du kommer voldsomt til skade, eller at får den bedste oplevelse i dit liv. Undgå forsøg med erotisk kvælning, da du i så fald vil kunne risikere begge dele.

Da du var barn, glemte du at aflevere en bog på biblioteket. Nu har biblioteket endelig fundet frem til dig, og du vil modtage en regning på 756.404,25 kroner. Beløbet kan dog nedsættes med 87,25 kroner, hvis du afleverer bogen.

Ugen afsluttes med det lykkeligste øjeblik i dit liv. Karriere, kærlighed og lykke - alt går op i en højere enhed. Og du vinder tilmed hovedgevinsten i Lotto! Sørg for at have papir og pen liggende på natbordet, så du kan skrive det hele ned, når du vågner - så kan du fastholde lykkefølelsen lidt længere.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.