Løven

Løven

Horoskop for uge 26

- I morgen er der måske atter en dag

Som løve bryder du dig ikke om at falde ned fra store højder, og det bliver da heldigvis heller ikke et problem i denne uge. Men pas på i næste uge. Vi er endnu ikke færdige med at beregne næste uges horoskop for dig, men umiddelbart ser det ikke godt ud. Du bør nok prøve at undgå store højder - og steder hvor tunge ting kan falde ned fra store højder.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Vi har tilsyneladende en programfejl, vi kan ikke se noget som helst om dig fra sidst i næste uge. For en sikkerheds skyld, vil det måske være en god ide, hvis du tegner en ny livsforsikring. Det vil blive værdsat af familien.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.