Vandmanden

Vandmanden

Horoskop for uge 26

- Tiden læger ikke alle sår

Månens placering i Skorpionens tegn giver øget risiko for pianoskader for vandmænd. Hvis du ejer et piano, så tjek, om forsikringen på pianoet er i orden. Hvis du ikke ejer et piano, så undgå at gå under det piano, som flyttefolkene hejser op på 5. sal, på din vej til arbejde mandag morgen.

Fredag bliver en ulidelig dag for dig. Du har fået vasket dit undertøj på 90 grader, så det er krøbet to størrelser, men du har sovet over dig og har travlt med at komme ud ad døren, så du opdager det først for sent.

Jobmæssig er det en skidt uge for dig. Chefen opdager, at du ofte bare går og fiser den af i arbejdstiden, så du kan roligt glemme alt om den ellers lovede lønforhøjelse.

Du slipper ikke for chefens fulde opmærksomhed i lang tid fremover, så du vil rent faktisk blive nødt til at lave noget i arbejdstiden. Måske det vil være en god ide at begynde at lede efter et nyt job - næste uge vil være et gunstigt tidspunkt for jobskifte, eftersom Venus der befinder sig i krebsens 9. hus.

Prøv at finde et job i en stor virksomhed, så er der større chance for, at du kan drive den af, uden at det bliver opdaget.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.