Stenbukken

Stenbukken

Horoskop for uge 38

- Livet er farligt, man kan dø af det

Som stenbuk bryder du dig ikke om at falde ned fra store højder, og det bliver da heldigvis heller ikke et problem i denne uge. Men pas på i næste uge. Vi er endnu ikke færdige med at beregne næste uges horoskop for dig, men umiddelbart ser det ikke godt ud. Du bør nok prøve at undgå store højder - og steder hvor tunge ting kan falde ned fra store højder.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Ugen slutter dramatisk for dig, men planeternes stilling er lidt tvetydig. Mars er på vej ind i skyttens 7. hus, og samtidig står Merkur højt i Vandmanden, og det sender blandede signaler. Enten bliver du offer for en gal øksemorder, eller også vinder du 20 kroner i Lotto.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.