Fiskene

Fiskene

Horoskop for uge 41

- Livet er farligt, man kan dø af det

Som fisk kan du ikke lide at miste data på computeren. Husk at tage backup! Og så kan du måske lære ikke bare at klikke på sjove filer, som andre sender til dig.

Du glemmer en vigtig mærkedag, hvilket risikerer at gøre dig meget upopulær i flere uger. En stor undskyldning og en tilsvarende stor gave kan formilde stemningen - men det skal gøres inden weekenden, hvor både Merkur og Venus er retrograde i Tvillingerne, hvilket gør det næsten umuligt for andre at tilgive dig.

Merkur er på vej ind i vandmandens hus samtidig med, at Venus er placeret på kvadratet til jomfruen. Det er en usædvanlig konstellation, der har direkte betydning for din økonomi. Du behøver således ikke at tænke på at betale boligudgifter de næste mange måneder. Betaling bliver ikke aktuel igen, før Merkur atter forlader vandmandens hus, og det sker først om syv måneder. Forudsigelsen er ret sikker, men der er lidt usikkerhed om årsagen. Hvis kometen Hale-Bopp passerer gennem jomfruen, vil du modtage et brev om, at en ukendt onkel i USA har betalt samtlige dine boligudgifter for de næste syv måneder. Hvis kometen i stedet passerer gennem vædderen, vil du modtage en meddelelse fra fogeden om en udsættelsesforretning.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.