Løven

Løven

Horoskop for uge 43

- Tiden læger ikke alle sår

Som løve bryder du dig ikke om at gå til tandlæge. Men der er desværre ingen vej udenom. Du vil i løbet af et par dage mærke en spirende tandpine, der kun bliver værre og værre. Vores supercomputer anslår, at der er 65 procents chance for, at du skal have foretaget en rodbehandling af tanden.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Vi har tilsyneladende en programfejl, vi kan ikke se noget som helst om dig fra sidst i næste uge. For en sikkerheds skyld, vil det måske være en god ide, hvis du tegner en ny livsforsikring. Det vil blive værdsat af familien.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.