Skorpionen

Skorpionen

Horoskop for uge 45

- Tiden læger ikke alle sår

Som skorpion kan du ikke lide at blive udsat for grov vold. Hold dig inden døre den næste uge, og så bør du måske fremover tænke mere over, om dine ord og handlinger kan virke sårende på andre.

Du glemmer en vigtig mærkedag, hvilket risikerer at gøre dig meget upopulær i flere uger. En stor undskyldning og en tilsvarende stor gave kan formilde stemningen - men det skal gøres inden weekenden, hvor både Merkur og Venus er retrograde i Tvillingerne, hvilket gør det næsten umuligt for andre at tilgive dig.

Ugens afslutning bliver absolut ikke sjov for dig. Vi kan desværre ikke komme med nærmere detaljer her, da vi ikke ønsker at give sarte sjæle mareridt. Men det vil være en god ide, hvis du tjekker dine forsikringer og ikke mindst, hvad de helt nøjagtigt dækker, så du ikke risikerer at opleve noget ubehageligt og så opdage, at forsikringsselskabet henviser til det med småt i din forsikringsaftale. Sørg for at få styr på forsikringerne inden onsdag i næste uge!

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.