Vædderen

Vædderen

Horoskop for uge 45

- Smil til verden, mens du stadig kan

Som vædder kan du godt lide at vinde i lotto. Og vi har godt nyt til dig: Du vil vinde en af hovedpræmierne i denne uges lotto. Pas godt på din kupon! Venus i på vej ind i 9. hus i krebsen, og det betyder, at du kan risikere at miste din præmie før, du når at få den i hænde.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Ugen slutter dramatisk for dig, men planeternes stilling er lidt tvetydig. Mars er på vej ind i skyttens 7. hus, og samtidig står Merkur højt i Vandmanden, og det sender blandede signaler. Enten bliver du offer for en gal øksemorder, eller også vinder du 20 kroner i Lotto.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.