Skytten

Skytten

Horoskop for uge 50

- Smil til verden, mens du stadig kan

Som skytte bryder du dig ikke om at falde ned fra store højder, og det bliver da heldigvis heller ikke et problem i denne uge. Men pas på i næste uge. Vi er endnu ikke færdige med at beregne næste uges horoskop for dig, men umiddelbart ser det ikke godt ud. Du bør nok prøve at undgå store højder - og steder hvor tunge ting kan falde ned fra store højder.

Du har følt dig lidt overset i den senere tid. Men det er heldigvis snart slut. I den kommende uge vil du komme på forsiden af såvel BT som Ekstra Bladet, og du vil blive nævnt konstant i nyhedsudsendelserne hele ugen. Faktisk vil du komme til at savne at være overset.

Ugens afslutning bliver absolut ikke sjov for dig. Vi kan desværre ikke komme med nærmere detaljer her, da vi ikke ønsker at give sarte sjæle mareridt. Men det vil være en god ide, hvis du tjekker dine forsikringer og ikke mindst, hvad de helt nøjagtigt dækker, så du ikke risikerer at opleve noget ubehageligt og så opdage, at forsikringsselskabet henviser til det med småt i din forsikringsaftale. Sørg for at få styr på forsikringerne inden onsdag i næste uge!

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.