Vædderen

Vædderen

Horoskop for uge 13

- Smil til verden, mens du stadig kan

Som vædder kan du ikke lide at blive ramt af toget. Men med Solens indtræden i Vædderens kreds i denne uge, øges risikoen for at blive ramt af toget markant. Undgå at køre over togskæringer, og undgå togperroner.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Venus og jomfruen står i en usædvanlig stærk konstellation for væddere sidst i denne uge. Vores computer beregner, at der er hele 95 procents chance for, at du vil møde den eneste ene i weekenden. Er du allerede gift, kan du godt begynde at finde skilsmissepapirerne frem.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.