Jomfruen

Jomfruen

Horoskop for uge 39

- Der er aldrig noget så galt, at det ikke er godt for andre

Som jomfru kan du ikke lide at miste data på computeren. Husk at tage backup! Og så kan du måske lære ikke bare at klikke på sjove filer, som andre sender til dig.

Du glemmer en vigtig mærkedag, hvilket risikerer at gøre dig meget upopulær i flere uger. En stor undskyldning og en tilsvarende stor gave kan formilde stemningen - men det skal gøres inden weekenden, hvor både Merkur og Venus er retrograde i Tvillingerne, hvilket gør det næsten umuligt for andre at tilgive dig.

Jobmæssig er det en skidt uge for dig. Chefen opdager, at du ofte bare går og fiser den af i arbejdstiden, så du kan roligt glemme alt om den ellers lovede lønforhøjelse.

Du slipper ikke for chefens fulde opmærksomhed i lang tid fremover, så du vil rent faktisk blive nødt til at lave noget i arbejdstiden. Måske det vil være en god ide at begynde at lede efter et nyt job - næste uge vil være et gunstigt tidspunkt for jobskifte, eftersom Venus der befinder sig i krebsens 9. hus.

Prøv at finde et job i en stor virksomhed, så er der større chance for, at du kan drive den af, uden at det bliver opdaget.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.