Jomfruen

Jomfruen

Horoskop for uge 02

- Du skal passe på dig, mens du har dig

Det, du gjorde i sidste uge, er dybt ulovligt! Vi kan desværre ikke være mere specifikke her, da mindreårige måske læser med, men du ved, hvad vi hentyder til. Politiet er på sporet af dig, så du kan lige så godt melde dig selv, hvilket måske kan hjælpe dig til at få en nedsat straf. Meld dig selv før fredag, da det ellers vil være for sent.

Konjunktionen af Saturn og Pluto bevæger sig ind i løven, hvor Merkur allerede befinder sig. Det tyder på, at du vil opnå dit livs absolut største kulinariske oplevelse i denne uge. Hvis du er dyrepasser i Zoo, så undgå at gå ind til løverne, før de er blevet fodret!

Ugen slutter dramatisk for dig, men planeternes stilling er lidt tvetydig. Mars er på vej ind i skyttens 7. hus, og samtidig står Merkur højt i Vandmanden, og det sender blandede signaler. Enten bliver du offer for en gal øksemorder, eller også vinder du 20 kroner i Lotto.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.