Stenbukken

Stenbukken

Horoskop for uge 18

- Tredje gang er heller ikke lykkens gang

Merkurs indtræden i jomfruen er et tvetydigt tegn for stenbukke i denne uge. Det kan enten tyde på, at du kommer voldsomt til skade, eller at får den bedste oplevelse i dit liv. Undgå forsøg med erotisk kvælning, da du i så fald vil kunne risikere begge dele.

Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.

Ugen byder på store følelsesmæssige udfordringer, hvilket kulminerer når du tjekker ugens Lotto-kupon. Måske du bør tage noget beroligende, før du tjekker kuponen. Det viser sig nemlig, at du har alle de rigtige tal, og prognosen er også med dig, der er kun to vindere! Din glæde kender forståeligt nok ingen grænser, da du nu kan få betalt gammel gæld ud og samtidig se frem til en sorgfri tilværelse, i hvert fald hvad det økonomiske angår. Hvis du har taget noget beroligende, undgår du at få et slagtilfælde af bar glæde.

Det vil også være en fordel, hvis du har taget noget beroligende, så du nogenlunde fattet kan ringe til familie og venner og fortælle om dit held. Og det vil ikke mindst være en fordel, at du er medicinsk neddæmpet, når du opdager, at du har tjekket en gammel, udløbet kupon.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.