Skorpionen

Skorpionen

Horoskop for uge 41

- Af fulde folk og Ugens Horoskop skal man høre sandheden

Månens placering i Skorpionens tegn giver øget risiko for pianoskader for skorpioner. Hvis du ejer et piano, så tjek, om forsikringen på pianoet er i orden. Hvis du ikke ejer et piano, så undgå at gå under det piano, som flyttefolkene hejser op på 5. sal, på din vej til arbejde mandag morgen.

Da du var barn, glemte du at aflevere en bog på biblioteket. Nu har biblioteket endelig fundet frem til dig, og du vil modtage en regning på 756.404,25 kroner. Beløbet kan dog nedsættes med 87,25 kroner, hvis du afleverer bogen.

Ugen slutter dramatisk for dig, men planeternes stilling er lidt tvetydig. Mars er på vej ind i skyttens 7. hus, og samtidig står Merkur højt i Vandmanden, og det sender blandede signaler. Enten bliver du offer for en gal øksemorder, eller også vinder du 20 kroner i Lotto.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.