Tyren

Tyren

Horoskop for uge 42

- Når nøden er størst, er der ingen hjælp at hente

Sidst i denne uge vil Mars begynde sin indtrængning i jomfruen. Det betyder, at du som tyr er ekstra gunstigt stillet karrieremæssigt. Hvis din arbejdsgiver eller en samarbejdspartner lægger an på dig, så giv efter - det kan betyde, at forfremmelsen er forestående.

Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.

Ugen byder på store følelsesmæssige udfordringer, hvilket kulminerer når du tjekker ugens Lotto-kupon. Måske du bør tage noget beroligende, før du tjekker kuponen. Det viser sig nemlig, at du har alle de rigtige tal, og prognosen er også med dig, der er kun to vindere! Din glæde kender forståeligt nok ingen grænser, da du nu kan få betalt gammel gæld ud og samtidig se frem til en sorgfri tilværelse, i hvert fald hvad det økonomiske angår. Hvis du har taget noget beroligende, undgår du at få et slagtilfælde af bar glæde.

Det vil også være en fordel, hvis du har taget noget beroligende, så du nogenlunde fattet kan ringe til familie og venner og fortælle om dit held. Og det vil ikke mindst være en fordel, at du er medicinsk neddæmpet, når du opdager, at du har tjekket en gammel, udløbet kupon.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.