Tvillingerne

Tvillingerne

Horoskop for uge 31

- Du skal passe på dig, mens du har dig

Som tvilling bryder du dig ikke om at falde ned fra store højder, og det bliver da heldigvis heller ikke et problem i denne uge. Men pas på i næste uge. Vi er endnu ikke færdige med at beregne næste uges horoskop for dig, men umiddelbart ser det ikke godt ud. Du bør nok prøve at undgå store højder - og steder hvor tunge ting kan falde ned fra store højder.

Du glemmer en vigtig mærkedag, hvilket risikerer at gøre dig meget upopulær i flere uger. En stor undskyldning og en tilsvarende stor gave kan formilde stemningen - men det skal gøres inden weekenden, hvor både Merkur og Venus er retrograde i Tvillingerne, hvilket gør det næsten umuligt for andre at tilgive dig.

Ugen vil byde på en alvorlig ulykke. Sørg for at have dit organdonorkort på dig - det kan redde en andens liv!

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.