Vædderen

Vædderen

Horoskop for uge 33

- Af fulde folk og Ugens Horoskop skal man høre sandheden

Som vædder bryder du dig ikke om at gå til tandlæge. Men der er desværre ingen vej udenom. Du vil i løbet af et par dage mærke en spirende tandpine, der kun bliver værre og værre. Vores supercomputer anslår, at der er 65 procents chance for, at du skal have foretaget en rodbehandling af tanden.

Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.

Du ringer til dyrlægen for at få aflivet en hund, du har fundet påkørt på landevejen. Men du kommer til at trykke forkert, og kommer i stedet igennem til Kurt Westergaard. Din snak om at få aflivet køteren falder ikke i god jord hos PET, så det er ikke indbildning, når du nu føler, at nogen følger efter dig. Pas også på, hvad du siger i telefonen.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.