Tyren

Tyren

Horoskop for uge 39

- Af fulde folk og Ugens Horoskop skal man høre sandheden

Som tyr bryder du dig ikke om at falde ned fra store højder, og det bliver da heldigvis heller ikke et problem i denne uge. Men pas på i næste uge. Vi er endnu ikke færdige med at beregne næste uges horoskop for dig, men umiddelbart ser det ikke godt ud. Du bør nok prøve at undgå store højder - og steder hvor tunge ting kan falde ned fra store højder.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Ugen afsluttes med det lykkeligste øjeblik i dit liv. Karriere, kærlighed og lykke - alt går op i en højere enhed. Og du vinder tilmed hovedgevinsten i Lotto! Sørg for at have papir og pen liggende på natbordet, så du kan skrive det hele ned, når du vågner - så kan du fastholde lykkefølelsen lidt længere.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.