Skytten

Skytten

Horoskop for uge 02

- Der er aldrig noget så galt, at det ikke er godt for andre

Som skytte bryder du dig ikke om at gå til tandlæge. Men der er desværre ingen vej udenom. Du vil i løbet af et par dage mærke en spirende tandpine, der kun bliver værre og værre. Vores supercomputer anslår, at der er 65 procents chance for, at du skal have foretaget en rodbehandling af tanden.

Konjunktionen af Saturn og Pluto bevæger sig ind i løven, hvor Merkur allerede befinder sig. Det tyder på, at du vil opnå dit livs absolut største kulinariske oplevelse i denne uge. Hvis du er dyrepasser i Zoo, så undgå at gå ind til løverne, før de er blevet fodret!

Jobmæssig er det en skidt uge for dig. Chefen opdager, at du ofte bare går og fiser den af i arbejdstiden, så du kan roligt glemme alt om den ellers lovede lønforhøjelse.

Du slipper ikke for chefens fulde opmærksomhed i lang tid fremover, så du vil rent faktisk blive nødt til at lave noget i arbejdstiden. Måske det vil være en god ide at begynde at lede efter et nyt job - næste uge vil være et gunstigt tidspunkt for jobskifte, eftersom Venus der befinder sig i krebsens 9. hus.

Prøv at finde et job i en stor virksomhed, så er der større chance for, at du kan drive den af, uden at det bliver opdaget.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.