
Horoskop for uge 45
Som vandmand kan du godt lide at hygge dig. Det bliver der desværre ikke meget af i denne uge. Du får alt for travlt til at hygge dig, men måske i næste uge - der er i hvert fald tegn på, at du vil få mere fritid i næste uge. Hvis du ikke har bestilt ferie, så husk at betale medlemsbidraget til fagforeningen, du kan få brug for deres hjælp.
Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.
Bandekrigen mellem HA og Black Cobras spreder sig undtagelsesvis til dit kvarter. Eftersom du er vandmand, bryder du dig ikke om at blive fanget i krydsild mellem de to bander, så hold dig inden døre hele onsdagen.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.