Vægten

Vægten

Horoskop for uge 49

- Der er aldrig noget så galt, at det ikke er godt for andre

Månens placering i Skorpionens tegn giver øget risiko for pianoskader for vægte. Hvis du ejer et piano, så tjek, om forsikringen på pianoet er i orden. Hvis du ikke ejer et piano, så undgå at gå under det piano, som flyttefolkene hejser op på 5. sal, på din vej til arbejde mandag morgen.

Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.

Bandekrigen mellem HA og Black Cobras spreder sig undtagelsesvis til dit kvarter. Eftersom du er vægt, bryder du dig ikke om at blive fanget i krydsild mellem de to bander, så hold dig inden døre hele onsdagen.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.