
Horoskop for uge 16
Som krebs bryder du dig ikke om at falde ned fra store højder, og det bliver da heldigvis heller ikke et problem i denne uge. Men pas på i næste uge. Vi er endnu ikke færdige med at beregne næste uges horoskop for dig, men umiddelbart ser det ikke godt ud. Du bør nok prøve at undgå store højder - og steder hvor tunge ting kan falde ned fra store højder.
Konjunktionen af Saturn og Pluto bevæger sig ind i løven, hvor Merkur allerede befinder sig. Det tyder på, at du vil opnå dit livs absolut største kulinariske oplevelse i denne uge. Hvis du er dyrepasser i Zoo, så undgå at gå ind til løverne, før de er blevet fodret!
Bandekrigen mellem HA og Black Cobras spreder sig undtagelsesvis til dit kvarter. Eftersom du er krebs, bryder du dig ikke om at blive fanget i krydsild mellem de to bander, så hold dig inden døre hele onsdagen.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.