Stenbukken

Stenbukken

Horoskop for uge 22

- En god latter forlænger livet, ha!

Det, du gjorde i sidste uge, er dybt ulovligt! Vi kan desværre ikke være mere specifikke her, da mindreårige måske læser med, men du ved, hvad vi hentyder til. Politiet er på sporet af dig, så du kan lige så godt melde dig selv, hvilket måske kan hjælpe dig til at få en nedsat straf. Meld dig selv før fredag, da det ellers vil være for sent.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Hvis du vil undgå at miste dit job, bør du indynde dig hos dine kolleger, så de vil indse, hvor uundværlig, du er. Du opnår den bedste virkning ved at fortælle dem om Ugens Horoskop. Du kan opnå et tilsvarende resultat ved at fortælle familie og venner om Ugens Horoskop.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.