
Horoskop for uge 26
Som vandmand kan du ikke lide at blive ramt af lynet. Du bør derfor blive inden døre hele denne uge, medmindre himlen er fuldstændig skyfri. Og selv da bør du ikke bevæge dig for langt ud i det fri, den vejrmæssige situation kan hurtigt ændre sig!
Du har følt dig lidt overset i den senere tid. Men det er heldigvis snart slut. I den kommende uge vil du komme på forsiden af såvel BT som Ekstra Bladet, og du vil blive nævnt konstant i nyhedsudsendelserne hele ugen. Faktisk vil du komme til at savne at være overset.
Venus og jomfruen står i en usædvanlig stærk konstellation for vandmænd sidst i denne uge. Vores computer beregner, at der er hele 95 procents chance for, at du vil møde den eneste ene i weekenden. Er du allerede gift, kan du godt begynde at finde skilsmissepapirerne frem.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.