
Horoskop for uge 31
Månens placering i Skorpionens tegn giver øget risiko for pianoskader for jomfruer. Hvis du ejer et piano, så tjek, om forsikringen på pianoet er i orden. Hvis du ikke ejer et piano, så undgå at gå under det piano, som flyttefolkene hejser op på 5. sal, på din vej til arbejde mandag morgen.
Jobmæssigt går det ikke så godt. Du vil i den kommende uge få valget mellem at gå ned i løn eller at skulle finde et andet arbejde.
Du får nye naboer, og du bør straks besøge dem og ønske dem velkommen til nabolaget. Det kan nemlig være en fordel at stå på god fod med dem. Lad være med at udskyde besøget, men få det overstået, inden de sætter pigtråd op og posterer vagter.
Du vil score ekstra point hos dem, hvis du fortæller, at Jønke efter din mening er blevet misforstået af samfundet, og at han er blevet udsat for justitsmord af en indspist dommerstand.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.