Skorpionen

Skorpionen

Horoskop for uge 35

- I morgen er der måske atter en dag

Månens placering i Skorpionens tegn giver øget risiko for pianoskader for skorpioner. Hvis du ejer et piano, så tjek, om forsikringen på pianoet er i orden. Hvis du ikke ejer et piano, så undgå at gå under det piano, som flyttefolkene hejser op på 5. sal, på din vej til arbejde mandag morgen.

Konjunktionen af Saturn og Pluto bevæger sig ind i løven, hvor Merkur allerede befinder sig. Det tyder på, at du vil opnå dit livs absolut største kulinariske oplevelse i denne uge. Hvis du er dyrepasser i Zoo, så undgå at gå ind til løverne, før de er blevet fodret!

Venus og jomfruen står i en usædvanlig stærk konstellation for skorpioner sidst i denne uge. Vores computer beregner, at der er hele 95 procents chance for, at du vil møde den eneste ene i weekenden. Er du allerede gift, kan du godt begynde at finde skilsmissepapirerne frem.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.