
Horoskop for uge 36
Merkurs indtræden i jomfruen er et tvetydigt tegn for vægte i denne uge. Det kan enten tyde på, at du kommer voldsomt til skade, eller at får den bedste oplevelse i dit liv. Undgå forsøg med erotisk kvælning, da du i så fald vil kunne risikere begge dele.
Du glemmer en vigtig mærkedag, hvilket risikerer at gøre dig meget upopulær i flere uger. En stor undskyldning og en tilsvarende stor gave kan formilde stemningen - men det skal gøres inden weekenden, hvor både Merkur og Venus er retrograde i Tvillingerne, hvilket gør det næsten umuligt for andre at tilgive dig.
Du får nye naboer, og du bør straks besøge dem og ønske dem velkommen til nabolaget. Det kan nemlig være en fordel at stå på god fod med dem. Lad være med at udskyde besøget, men få det overstået, inden de sætter pigtråd op og posterer vagter.
Du vil score ekstra point hos dem, hvis du fortæller, at Jønke efter din mening er blevet misforstået af samfundet, og at han er blevet udsat for justitsmord af en indspist dommerstand.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.