
Horoskop for uge 38
Som de fleste andre tvillinger kan du godt lide musik, pas dog på, at du ikke bliver for opslugt af musikken i den kommende uge, så du ikke hører dørklokken. En gammel ven, som du ikke har set i en række år, vil opsøge dig for at betale en gammel gæld, og åbner du ikke døren, hører du aldrig fra vennen igen.
Denne uge er gift for dit kærlighedsliv. Lås dig inde på toilettet indtil næste uge.
Ugen slutter dramatisk for dig, men planeternes stilling er lidt tvetydig. Mars er på vej ind i skyttens 7. hus, og samtidig står Merkur højt i Vandmanden, og det sender blandede signaler. Enten bliver du offer for en gal øksemorder, eller også vinder du 20 kroner i Lotto.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.