Skorpionen

Skorpionen

Horoskop for uge 41

- Du må tage det sure med det sure

Som skorpion bryder du dig ikke om at gå til tandlæge. Men der er desværre ingen vej udenom. Du vil i løbet af et par dage mærke en spirende tandpine, der kun bliver værre og værre. Vores supercomputer anslår, at der er 65 procents chance for, at du skal have foretaget en rodbehandling af tanden.

Da du var barn, glemte du at aflevere en bog på biblioteket. Nu har biblioteket endelig fundet frem til dig, og du vil modtage en regning på 756.404,25 kroner. Beløbet kan dog nedsættes med 87,25 kroner, hvis du afleverer bogen.

Ugens afslutning bliver absolut ikke sjov for dig. Vi kan desværre ikke komme med nærmere detaljer her, da vi ikke ønsker at give sarte sjæle mareridt. Men det vil være en god ide, hvis du tjekker dine forsikringer og ikke mindst, hvad de helt nøjagtigt dækker, så du ikke risikerer at opleve noget ubehageligt og så opdage, at forsikringsselskabet henviser til det med småt i din forsikringsaftale. Sørg for at få styr på forsikringerne inden onsdag i næste uge!

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.