
Horoskop for uge 41
Merkurs indtræden i jomfruen er et tvetydigt tegn for skytter i denne uge. Det kan enten tyde på, at du kommer voldsomt til skade, eller at får den bedste oplevelse i dit liv. Undgå forsøg med erotisk kvælning, da du i så fald vil kunne risikere begge dele.
Du skal snart igennem en hård tid, men lad være med at fortvivle. Der er udsigt til en forbedring i løbet af nogle måneder, eftersom solen til den tid vil træde ind i vædderen, og det varsler lysere tider. Det ser således ud til, at du vil få nedsat din straf, så du kan nøjes med at afsone halvdelen af din dom.
Venus og jomfruen står i en usædvanlig stærk konstellation for skytter sidst i denne uge. Vores computer beregner, at der er hele 95 procents chance for, at du vil møde den eneste ene i weekenden. Er du allerede gift, kan du godt begynde at finde skilsmissepapirerne frem.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.