
Horoskop for uge 43
Som løve kan du godt lide at vinde i lotto. Og vi har godt nyt til dig: Du vil vinde en af hovedpræmierne i denne uges lotto. Pas godt på din kupon! Venus i på vej ind i 9. hus i krebsen, og det betyder, at du kan risikere at miste din præmie før, du når at få den i hænde.
Merkur og Venus er retrograde i tvillingerne hele ugen, og samtidig befinder Mars sig i en tiltagende kvadrat til Uranus. Det er en yderst usædvanlig konstellation for dit arbejdsliv, der dog kan tolkes på to forskellige måder: Enten bliver du forfremmet med en klækkelig lønforhøjelse, eller du sover over dig tirsdag morgen.
Ugen slutter dramatisk for dig, men planeternes stilling er lidt tvetydig. Mars er på vej ind i skyttens 7. hus, og samtidig står Merkur højt i Vandmanden, og det sender blandede signaler. Enten bliver du offer for en gal øksemorder, eller også vinder du 20 kroner i Lotto.
Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.