Krebsen

Krebsen

Horoskop for uge 45

- Livet er farligt, man kan dø af det

Som krebs kan du ikke lide at blive ramt af toget. Men med Solens indtræden i Vædderens kreds i denne uge, øges risikoen for at blive ramt af toget markant. Undgå at køre over togskæringer, og undgå togperroner.

Du har følt dig lidt overset i den senere tid. Men det er heldigvis snart slut. I den kommende uge vil du komme på forsiden af såvel BT som Ekstra Bladet, og du vil blive nævnt konstant i nyhedsudsendelserne hele ugen. Faktisk vil du komme til at savne at være overset.

Du ringer til dyrlægen for at få aflivet en hund, du har fundet påkørt på landevejen. Men du kommer til at trykke forkert, og kommer i stedet igennem til Kurt Westergaard. Din snak om at få aflivet køteren falder ikke i god jord hos PET, så det er ikke indbildning, når du nu føler, at nogen følger efter dig. Pas også på, hvad du siger i telefonen.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.