Skytten

Skytten

Horoskop for uge 45

- Tiden læger ikke alle sår

Som skytte kan du ikke lide at få en vindmøllevinge i hovedet. Du bør i denne uge derfor ikke komme nærmere end 200 meter fra vindmøller med løse bolte.

Ugen vil byde på en glædelig overraskelse. En gammel ven, du ikke har set i mange år, vil dukke op, og I vil sammen genopleve mange gode stunder over en kop øl. Desværre vil ugen også give dig et økonomisk tab, fordi vennen låner 2.000 kroner af dig, og du først for sent kommer i tanke om, hvorfor det er så længe siden, du sidst så ham.

Venus og jomfruen står i en usædvanlig stærk konstellation for skytter sidst i denne uge. Vores computer beregner, at der er hele 95 procents chance for, at du vil møde den eneste ene i weekenden. Er du allerede gift, kan du godt begynde at finde skilsmissepapirerne frem.

Om Ugens Horoskop | Kontakt: webmaster@ugens-horoskop.dk.